BLOG

16. September 2010

I aftes var jeg i Vejle til et møde om unge i vanskeligheder.

På mødet fortalte bl.a 2 fantastiske unge om deres vanskelige opvækst og de konsekvenser det havde haft for dem.

Det som var slående, og grunden til at jeg skriver om det her, at essensen i alle de livs-historier vi hørte var at det som kan få os til at vakle, og det som kan hive os ind igen er “Relationer”.

I de relationer vi har bliver vi til som mennesker.

Samtidig er de tanker og følelser vi har om vore relationer afgørende for vores trivsel

10. september 2010

Et halvt år af coachuddannelsen er gået, og vi er i fuld gang med at træne.

Selv om jeg har samtalet med mennesker i flere år, så er det alligevel spændende at kast sig ud i noget nyt og anderledes.Coaching er anderledes end terapeutiske samtaler. På nogle områder bliver jeg udfordret af forskelligheden, f.eks målrettetheden, men jeg ved også at jeg netop her har et udviklingspunkt. Så det spændende bliver også at finde min egen sti og udvikle min egen stil.

– Coachuddannelsen er  en anledning til at se på mig selv og blive mere af det jeg gerne vil.

varm, opmærksom, skarp, humoristisk og målrettet.

For at blive mere af det man gerne vil er det nødvendigt at man vover sig ud af sin tryghedszone. At man gør noget, som føles ubehageligt. Hvis man ikke presser sig selv der ud, så lærer man ikke at gøre noget nyt, men fortsætter med at gøre det man plejer, måske bare på en anden måde. – man kan måske sige at følelsen af ubehag er den ven, som fortæller dig at du nu er i nærheden af noget uvant, så keep on going….

7.september 2010

Det er spændende hvordan meget begynder at flaske sig ift. vores firma.

Pludselig dukker nye mennesker og muligheder op.

Det ser ud til at det bliver en tid med meget nyt som er på vej.

Jeg glæder mig til at fortælle jer mere når alt er mere klart.

Helle

5.september 2010

Skilsmisse – en pris at betale

I dag stødte jeg igen på en ulykkelig mor, som ikke synes at eksmanden lever op til at være far.

Hun kom og ønskede råd om, hvordan hun skulle fortælle sin lille 7 årige at hendes far ikke mere vil se hende.

Mens vi snakkede blev det tydeligt at mor havde forsøgt at tale far til rette på mange forskellige måder, og i mange forskellige tonelejer, og at hun nu sad tilbage med en følelse af at have prøvet ALT. Det der var tilbage var magtens vej, vejen gennem statsforvaltningen, hvor alle fejltrin bliver rapporteret, hvor alt bliver gjort op i rigtig og forkert. En vej hvor fokus kommer mere og mere væk fra børnenes behov og hen imod forældrenes ret. En vej, som kan resultere i et resultat hvor man kan sige operationen lykkedes, men patienten døde.

Min tilbagemelding til hende bestod først og fremmest i en anerkendelse af den store opgave hun har påtaget sig ved at være eneforsøger for 3 børn, og anerkendelse af hvor vigtigt det var for hende at hendes børn også havde en god relation til deres far.

Mit spørgsmål var om alt det hun havde forsøgt og prøvet havde ført hende nærmere til det hun ønskede.

Nej, det havde det ikke. Men dette mente hun jo på mange måder måtte skyldes at hun ikke havde prøvet hårdt nok eller på den rigtige måde. Det var noget hos hende, der var galt ,når det ikke ændrede manden.

Er ansvaret dit, spurgte jeg, for hvordan din eks-mand vælger at være far. Jah, så måtte hun jo fortælle ham…. Men når han ikke vil tale med dig, hvordan vil du så fortælle ham?

I rigtig mange situationer er det svært at se på, hvordan mennesker som er tætte på os, forvalter deres liv og deres ansvar. Men vi kan jo ikke gøre andet end at tilbyde hjælp, og hvis det bliver afvist, så respektere det.

Det der bliver tilbage er at forvalte sit eget liv og ansvar, og ligge sine kræfter hos dem som har behov og som ønsker at tage imod det man har at give.

Disse skilsmissesager gør altid stort indtryk. Der er en stor pris at betale hos alle.



Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s